Beskrivelse
Hotel Derici ligger ved strandpromenaden i centrum af Kusadasi. Her er et populært poolområde med solterrasse, swimmingpool og børnepool, hvorfra du har en fantastisk udsigt over havet og havnen. Her kan du se de store krydstogtskibe lægge til med gæster, der skal besøge den fantastiske ruinby, Efesos, uden for Kusadasi. Du kan også gå til Fugleøen fra hotellet og selvfølgelig til basaren, bargaden og de gode restauranter i centrum. Vil du slappe af på hotellet, er her både tyrkisk bad, sauna, jacuzzi og massage, du kan forkæle dig selv med. Hotel Derici er et oplagt valg for alle, der gerne vil bo komfortabelt midt i byen og med stranden lige på den anden side af vejen.